Fakta

En smule mere om personen bag profilen .

Blogger fordi jeg i en del år har haft stor glæde af andres blogge og indlæg.
Derved opstod lysten til selv at prøve.
Kunne jo være, at også jeg havde en smule at byde ud med, som kunne inspirere andre.
Hvis ikke, så gør det heller ikke noget. 
Hygger mig med det.

Deltager i enkelte give away, men kun i dem,
som jeg kan bruge eller mangler.

*At prøve* er nok det, som driver værket hos mig i rigtig mange kreativiteter.
Ser så mange sjove ting, som bare må prøves af.

Derfor tror jeg heller aldrig jeg bliver perfekt til noget, da jeg ikke laver vildt meget i den samme hobby.
Tiltrækningen i selve udfordringen i at lære nyt er for stor.

Alt går i eget tempo, da jeg lever med en kronisk sygdom.
Nogen dage er bedre end andre funktionsmæssigt, men lever i fin accept med,
at sådan er det bare.

Kan og vil ikke bruge tid på at pille navle, for i det navlehul findes der jo egentlig kun
navlehulsuld og ikke noget liv.

Lever et godt, enkelt liv.
Pengene er små, men har lært hjemmefra, at sætte tæring efter næring
og da jeg af eget valg har valgt at have lidt luxus i form af 2 store hunde
og en lille bitte bil, er det jo op til mig selv, at få pengene til at række.


Accept, taknemlighed og ydmyghed er en del af min dagligdag,
da jeg en gang ramte bunden. 
Var tæt fra at miste mine børn tillid.

Tillid er ikke noget der kan tages for givet og er den først svækket,
skal man gøre sig fortjent til den i form af handlinger og adfærdsændring.

Det var ski ikke SÅ sjovt, 
at jeg nogensinde vil give mig selv lov til at glemme,
hvad jeg kom fra.

Tro/religion?
Nahhh... egentlig ikke, men jeg tror stærkt på, at der er noget, 
som meget større end jeg selv.
Den kraft der ligger i universet og naturen er hvor min tro ligger.

Er ædru og clean alkoholiker/pillemisbruger siden 2004
Efter mange års søgen og afprøvning efter hjælp i amt og kommune,
fandt jeg endelig stedet, 
som kunne give mig den rigtige rystetur
i selvindsigten. Må indrømme, at de penge er de bedste
jeg nogensinde har givet ud.


Alt hvad der gror og lever på vores jord behandles med respekt.

Naturen kan jeg heldigvis færdes frit i, hvor jeg bor og kunne jeg ikke det,
ville jeg stille dø indeni.
Naturen er så givende, berigende og opløftende = mange gratis glæder.

Er det ikke sankekurven, som fyldes, er det mit sind.
Rådyr, kronvildt, ræve, snegle, egern i leg, fugle, flotte skyer, lyng,
duft af mose, skov, eng, måske pjaske/trampe lidt barnligt i en vandpyt...... 
Kan blive ved..

Kan glædes til næsten helt ekstatiske højder, 
hvis min sankekurv feks fyldes med :
svampe, bær, friske skvalderkål, ramsløg
eller en vejgrøftsbuket.

JO... der er så meget at glædes over, hvis man vælger det...hver dag.

Rigtig god dag til dig der læser med, 
medmindre der er planer om andet.


Store univers ( istedet for Gud )giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
mod til at ændre de ting jeg kan og
visdom til at se forskellen.

Giv mig sindsro…..
Sindsro - til at acceptere mit liv, sådan som det har set ud
Sindsro - til at skelne mellem godt og ondt/positivt og negativt
Sindsro - til at lade andre leve deres liv, med deres meninger og deres valg
Sindsro - til at kunne overveje enhver situation på godt og ondt
Sindsro - til at leve med mig selv
Sindsro - til min selvransagelse, inden jeg reagerer.
Sindsro - til at forstå min situation, sådan som den nu er

til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre…..
Acceptere - at jeg ikke kan leve andres liv – KUN mit eget
Acceptere - at jeg ikke kan ændre andre mennesker – KUN mig selv
Acceptere - hvor jeg har mine personlige begrænsninger
Acceptere - min barndom sådan som den har set ud – jeg kan ikke leve et godt liv med fortidens skygger og må derfor acceptere og give slip.
Acceptere - at jeg ufuldkommen. Det er ok at fejle.
Acceptere - at vreden er en del af mig – jeg skal bare huske at bruge den konstruktivt
Acceptere - at jeg ikke kan kontrollere andre mennesker
Acceptere - at jeg en gang i mellem må bede om hjælp.

Mod til at ændre de ting jeg kan.....
Mod - til at se mine fejl og rette dem.
Mod - til at bede om tilgivelse
Mod - til at erkende mine fejl og sige undskyld
Mod - til at stå fast på mine meninger og synspunkter – også selvom det ikke er andres.
Mod - til at sætte mine grænser – selvom mine medmennesker ikke er enige med mig.
Mod - til at leve trygt i dag - levet i nuet og gemme dagen i morgen, til i morgen.
Mod - til at leve som den jeg er – være mig selv bevidst
Mod - til at stå ved den jeg er
Mod - til at sige JA - når jeg mener det, og også sige NEJ, når jeg mener det
Mod - til at sige fra og sige til
Mod - til at være i mig selv og blive der
Mod - til at have tillid til mig selv og udvikle min egen identitet
Mod - til at være spontan og kreativ
Mod - til at kunne mærke og vise følelser
Mod - til at kunne vise og have tillid til andre mennesker
Mod - til at være i nuet og leve det.
Mod - til at bede om hjælp.

Visdom til at se forskellen…..
Visdom - til at indse, at min sandhed er min og kun min
Visdom - til at tie når det er bedst
Visdom - til at leve med og skelne mellem de begrænsninger og ressoucer jeg har
Visdom - til ikke at føle mig bedre end andre mennesker
Visdom - til at indse at forsoning er bedre end, at jeg kan få ret
Visdom - til at forstå at nuet og evigheden er det samme
Visdom - til at se og forstå forskellen på mit gamle jeg og mit nye jeg.


Tak... Fordi du læste det hele....


5 kommentarer:

  1. Hatten af for din ærlighed!
    I mit arbejde som socialrådgiver har jeg har misbrugere inde på livet og har set hvor svært det er at stoppe så jeg synes det er super flot at du har været clean så længe!

    Hvor er du fra, der er en del steder med wienbergsnegle i østdanmark kbh området og nogle steder i jylland, det handler bare om at finde dem! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa.
      Tak skal du have bykirsti.
      Jeg ved, at nogen har svært ved at komme fri af den slags kløer. Jeg selv indkluderet. Fandt og prøvede AL hjælp der var at finde i kommune og amt, men intet var effektivt for mig.
      Derfor lånte jeg tilsidst pengene og gik i en minnasota behandling.
      De kunne noget og kan stadig noget, som andre ikke kan.
      De bedste penge jeg har lånt og brugt på mig selv.

      Jeg bor i midtjylland og kommer i naturen hver dag.
      De wienbjergsnegle er her ikke, desværre og dog..
      Jeg ville skisme nok spise en del af dem istedet for sætte dem fri i haven, så måske er det godt nok :))

      Slet
  2. Tak for at dele din historie. Jeg bliver helt stille indeni over dit mod til at dele og stå ved dig selv. Respekt for det :-)

    Dine ord om sindsro, mod og visdom rører mig også dybt, og jeg har nu læst dem to gange med timers mellemrum. De tåler at blive læst igen og igen, så dem vil jeg jævnligt vende tilbage til og læse.

    Kh
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise.
      Tak skal du have. Bliver helt rørt over dine ord.
      Det at være åben omkring misbrug har jeg valgt, da der bare er så mange i Danmark, som sidder fast i det. Derfor vil jeg gerne vise, at det kan lade sig gøre og hvor er det dejligt, at du kan bruge sindsrobønnen.

      Og du låner den endelig, hvis du gerne vil have den.
      Den er ikke min :))

      Sindsrobønnen er blevet til en slags mantra for mig og den finder jeg stor hjælp i rigtig mange gange i mange af de situationer livet byder på.

      Mange hilsner fra Tove

      Slet
    2. Kære Tove.

      Mange tak for, at jeg må låne sindsrobønnen. Den er så fin og god, at jeg er sikker på, at den også vil kunne hjælpe mig. Jeg tror, jeg vil printe den ud og hænge den op, så jeg kan gå og kigge på de gode ord og lade dem bundfælde sig i mig :-)

      Ved du, hvor sindsrobønnen stammer fra?

      Ja, der er mange mennesker her i Danmark, der sidder fast i misbrug af den ene eller den anden art. Selv er jeg misbruger af mad, og det er så inspirerende for mig at læse, at det er muligt at komme ud af sit misbrug. Noget af det ved din historie, som rører mig mest, er din accept af din fortid. Det er SÅ flot, og jeg håber, jeg en dag selv kommer ligeså langt. Endnu en gang tak for at dele :-)

      Kærlig hilsen fra
      Louise

      Slet

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.