torsdag den 29. november 2012

YES !! Målet er nået

I midten af sept. lagde jeg som sagt min livsstil om, med vægttab for øje
og målet var at smide 11 kg.

Det har jeg nu gjort og er bare så tilpas.
Det kunne lade sig gøre og det helt uden sult.

Aldrig har jeg spist så meget, så godt og så ofte.
Levet som en greve og tabe sig alligevel. Det er da ret cool.

Det hele er taget trinvis.
I midten af Sept blev kosten lagt om.
I midten af okt begyndte jeg så småt at træne i finesscenter
og i begyndelsen af november, blev der føjet morgensvømning til.

Begge dele ca 2 gange om ugen.

Og tænk sig, jeg svømmede 2 km i tirsdags uden pauser....
Det gik skisme lige så godt da jeg havde taget 1 km, så jeg fortsatte.
*Siger hun lidt meget tilfreds med sig selv *



D. 16 okt fik jeg en Body composition's analyse foretaget i centret
 .Noget af den så sådan her ud :

Her d. 26 nov., fik jeg foretaget en ny, som ser sådan her ud :


Nu kommer det næste så....At holde den opnåede vægt.

Havde lovet mig selv en ostemad, når jeg var nået i mål, men tænk sig,
jeg kunne slet ikke finde ud af at købe ost og brød, så det vil blive fejret iaften
med en engelsk bøf + salat.

Iøvrigt havde jeg håbet på at kunne skyde en jule give away igang idag,
men det bestilte er ikke kommet endnu...desværre.

Håber jeg kan sætte den på bloggen først i næste uge.

Hav en smuk dag .


onsdag den 28. november 2012

Stjerner af tapet

Hos Tulle Momsemor, så jeg de fineste foldede stjerner. Se hendes her
Ideen havde hun hentet her.

Det måtte jeg nu bare prøve, men da jeg jo stadig ikke køber nyt til hobbybrug,
måtte jeg i gemmerne.
Fandt noget tykt strukturtapet, som jeg havde tilovers fra papirsperle fremstillingen.
Det ville jeg forsøge mig med.



Baggrundsfarven er sølv på dette, men ses ikke så godt her.


Klipningen gik jo lynhurtigt, men jeg stødte i lidt problemer med limeriet.
Først da jeg fandt limpistolen frem, holdt mine limningerne på tapetet.

Det er pænt store stjerner jeg har lavet mig, men størrelsen kan jo laves,
som der føles for. 




Firkantet skabelon på henholdsvis 15 x 15 og 21 x 21 cm er der brugt til mine stjerner,
som skal hænge parvis i min stue.

Båndet/snoren de hænger i, blev imiteret ruskind.

God aften derude

Lækker gevinst

Uhmmmm.... Jeg har været så heldig at vinde en give away af den helt lækre slags hos Jimmy,
som har denne hyggelige blog.
Kender du/i den ikke, så kig endelig forbi


Jeg ved også hvad der skal laves af min gevinst.
Der skal bla formes en marcipangris, som skal bruges til mandelgave,
når juleaften skal markeres i hyggeligt selskab med min Tante, hendes mand
og min fætter.
Vi skal have nøddesteg med tilbehør, som min tante laver og jeg står for ris a la mande.

Stille og rolig aften, hvor der ikke bliver nogen former for julegaveudveksling,
men hvor hyggen, roen og nærværet i hinandens selskab nydes i fulde drag.
Lige det jeg trænger til.

Hav en dejlig dag

søndag den 25. november 2012

Mosekonens bud på lakridsmandler

Lakridsmandler...Uhhhmmm.... 
ku' godt tænke mig og der findes også nogle opskrifter på nettet,
MEN.... de er alle sammen med sirup, sukker og/eller chokolade.

Derfor gik jeg igang med at forsøge mig frem til fremstillingen af nogen uden de *forbudte sager*

De første par forsøg gik ikke sååååå godt.
Men idag blev jeg tilfreds med mine forsøg.

2 slags, men næsten samme opskrift


1. Opskrift ( de lyse )

Første hold er lavet med lakridsrodspulver fra urtekram ( købt i fakta til 15 kr for en dåse )

Ovnen tændes på 125 grader
2 dl vand
1 spsk salt
2 spsk lakridsrodspulver fra urtekram
2 tsk stødt koriander

Dette fik en tur med stavblenderen, da pulveret ville klumpe, 
før det blev hældt over i en pande sammen med 200 gr mandler.

Koges på samme måde, som salt og chili mandlerne = alt væde skal være fordampet.
Mandlerne hældes over på bageplade med bagepapir og klistrer de sammen,
skilles de fra hinanden med 2 gafler.

Ind i ovnen ca 20-25 min, hvor jeg kiggede til dem halvvejs og løsnede dem med hånden, da nogen af dem sad fast i bagepapiret.
Koriander kan undlades, men salt skal der ( åbenbart) til.
Det første hold jeg lavede, havde jeg næsten ingen salt i og alt for meget lakridspulver, hvilket resulterede i  klistrede mandler, som ikke kunne tørres i ovnen.
Saltet gør åbenbart det, at de hurtigt tørrer og lakridspulveret ikke smelter i ovnen.....
De smager godt ( synes jeg da selv ) og jeg kan nemt smage lakridsroden.

2. Opskrift ( De sorte )
Næste hold blev lavet på samme måde, men denne gang med engelsk lakridspulver 
( Købt i Matas. Tror det kostede 65 kr for en stor dåse )
For sjov og fordi jeg havde det hjemme, tilsatte jeg sort slik farve til dette hold.
Mandlerne blev sorte og smager så fint af engelsk lakrids.
Farven kan selvfølgelig undlades.

Skulle nogen få lyst til at prøve min opskrift af,
vil jeg mægtig gerne hører, hvad i synes om dem, for det kan jo være, at mine smagsløg har taget skade
af alle de smagsprøver jeg har måttet *gennemgå* *SS* i dag.

OBS
OG til jer, som deltog i min give away og vandt. ( Se forrige indlæg )
Vil mægtig gerne hører fra jer, så jeg kan komme på posthuset med jeres gevinster.

God aften derude






Vindere af give away

Så blev det tid for at finde vinderne af min 1 års give away og
tak for tålmodigheden overfor min udsættelse af trækningen.

Velkommen til nye læsere og tak til alle jer, som ville deltage . Det er så hyggeligt.

Som sædvanligt, tager jeg den nemme løsning og bruger Random.org til trækningen.
Har stadig ikke lært at lægge billede ind af hver trækning, så her må tilliden til mig sættes ind på,
at der ikke snydes.


Wiinblad platterne skal til Norge og bo hos Ingunn med denne skønne blog.

Gardinet med zoo print går til Eline med denne hyggelige blog

Den gule telefon går til Sara med denne herlige blog.

Bøgerne går til Ulla Engen, som ikke har nogen blog.

OG rosinen i pølseenden. Den hæklede hund går til Mie med denne dejlige blog.

Kender i ikke disse blogge, så skynd jer forbi dem. De har alle noget godt at byde ud med.

TILLYKKE til vinderne.

Er i søde at skrive til mig på min hotmail, så jeg kan tage på posthuset med jeres gevinst.
Gevinsterne vil blive sendt, når jeg har hørt fra jer alle.

OG kig endelig forbi med mellemrum.
Har en jule give away på vej i nærmeste fremtid, som er ret sjov.
Levende, men klare sig i årevis uden vand og her hos mig, en del af mine juletraditioner
gennem en hel del år nu.

Smuk søndag ønskes i alle.






fredag den 23. november 2012

Skør, buttet sprutte

Lidt afveksling mellem fremstillingen af bedstemor-firkanterne skulle der til
og det blev til denne buttede seksarmede sprutte ( jo jo...seksarmede sprutter findes )
Den er lidt stor og med lange arme + en rasle indeni.
Krop fra bund til hattespids : ca 11 cm
Arme er ca 15 cm lange

Stadig garn fra gemmerne. Bomuldsgarn 8/8 og hæklet på nål 3.50

Hæklet frit fra leveren = ingen opskrift.


God aften derude. 
Må den blive fyldt med alt det, i har behov for og føler for.
Vil også lige undskylde for min manglende tilstedeværelse i form af kommetarer
for tiden. Vender *frygtelig* tilbage på et tidspunkt.



Give away udsættelse

Min lille bitte blog har fødselsdag idag og dette skulle fejres ved at finde vindere af nedenstående give away............. MEN :
Af nogle udefrakommende årsager, udsætter jeg trækningen af vinderne til på Søndag d. 25. nov .,
hvilket gør, at du/i stadig kan nå at komme med, i ser noget i kunne tænke jer.
Klik på billedet , hvis i gerne vil deltage


God weekend derude

søndag den 18. november 2012

Saltmandler + det løse

Dette gamle Mosefund har ikke fået det helt vilde lavet siden sidst,
men snacks måtte der nu til, for at holde den kørende.

Mit vægttab går nu uhyggeligt langsomt, hvilket jeg beklagede mig over til en veninde.
Hendes svar var : "Du skal spise noget mere"
HVAD ??? Jeg kan da næsten umuligt spise mere, men hendes forklaring lød meget fornuftigt,
så der måtte findes på noget, som jeg kunne putte ind imellem de 6 måltider jeg allerede indtager.

MEN.... lidt vægttab har også ret og det sjove er, at taljemålet stadig svinder med hastige skridt,
selvom det ikke er så meget at se på vægten.
Jeg har nu smidt 10 kg = 20 cm i taljen og 14 cm på hofterne.

YES.... Inden længe må jeg få en belønningsostemad.

Mit valg faldt på saltmandler.
3 slags har jeg lavet med udgangspunkt i opskriften her fra Hjerteforeningen.
Hurtige og nemme at lave.

De første er lavet, som beskrevet i opskriften.

Det andet hold, samme opskrift, men tilsat hot chilisovs og paprika

Det 3 hold : Igen samme opskrift, men tilsat en halv tube wasabi pasta,
men til min store skuffelse, kan jeg næsten ikke smage wasabien, trods den store mængde.
Dog går det også fint nok , da varmen fra den japanske rod slår helt igennem 
lidt efter at have spist dem.

Nu står de fint i hver deres glas, som jeg kan nuppe en af en gang imellem.
Smager fint, på hver deres måde, men min favorit er den med chili og paprika.

En lille bold, har jeg fået syet 

Og 12 bedstemorfirkanter er føjet til stakken.

God søndag derude


torsdag den 15. november 2012

1, 2, 3, mange

Tirsdag morgen fik jeg en sms, med besked om, at Bella og Buster var blevet forældre
i løbet af natten, til 7 små brune *labber*.

Idag skulle jeg selvfølgelig ud og se dem.
Sørme om ikke Bella var fortsat lidt endnu og kuldet er nu på 9 levedygtige hvalpe.

For de af jer, som måske ikke helt er med, kan jeg fortælle, at Buster er min x-hund.
En stor, dejlig, brun, 5 årig labrador, som jeg af helbredsårsager valgte at finde et nyt hjem til i aug.

Han har det bare SÅ godt og selvom alle forholdsregler blev taget og adskillelse planlagt i Bellas løbetid, 
snyd hundene alle og fandt et smuthul.

Hundehvalpe om vinteren er ikke lige sagen, da de kræver meget varme  og pasning de første par mdr,
men de gæve mennesker på gården har fundet en løsning, så hvalpene + mor  ligger lunt mod kulden.

Det røde skær, der er på billederne, skyldes en griselampe over hundene.





9 hvalpe er mange at holde styr på + fodre, men Bella er bare SÅ dygtig en hundemor.
Hun sørger for, at alle kommer til efter tur og den store kunst at lægge sig ned,
uden at en hvalp kommer i klemme, mestre hun også.




Herover ses Buster. Han stortrives hos sin nye familie og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.
Han har det godt og er holdt af, af alle i familen på gården, derude på landet.. Det er vigtigst

Hav en fin aften derude i blogland og skulle nogen gå med tanker om at anskaffe sig
en familie venlig hund om nogle mdr, formidler jeg gerne kontakten.
Hundene er det man omtaler som ægte brune labrador.
Begge forældre har stamtavle, men hvalpene sælges uden stamtavle.

Sidste kuld af samme forældre får stor ros af deres ejere, for deres milde sind
og arbejdsiver, hvis de er med på jagt.

tirsdag den 13. november 2012

Grydelapper af bedstemorfirkanter

Keeping it simple......

Er lige hvad jeg gør for tiden og det er der kommet nogle grydelapper ud af.

Havde en del tykt bomuldsgarn tilovers ( 8/8 ) og har hæklet bedstemorfirkanter 
(på hæklenål 4 )
ud af det det overskydende garn jeg havde fra babysko fremstillingen.

2 og 2 er de samlet med nok en omgang uden nogen form for pyntekant,
da de er lavet til mine drenge. I samleomgangen har jeg hæklet 10 luftmasker i stedet for tre i det ene hjørne, for at lave en lille strop.

Vi er ikke på julegaver iår, men de skal nu alligevel have en lille adventskallender, har jeg besluttet
og her får de bla disse grydelapper, da jeg  ikke har set dem bruge nogen, 
men ty til viskestykker eller karklude.

Mangler blot at hæfte ender på sidste hold og hækle dem sammen :
De vejer ca 55 gr pr grydelap, så en del garn er der gået i dem.




Farverne er lidt mørkere end det syner på billederne.


Alle ønskes en god herlig morgen.
Liiiige om lidt, vil jeg ned og dyppe min badedragt for første gang i mange år.
Elskede at morgenbade og møde alle de friske morgenmennesker.
Det vil jeg have fat på igen...Hvis og så fremt altså.........






søndag den 11. november 2012

En skøn Søndag og noget af en tillidserklæring.


Dagen idag har jeg tilbragt sammen med noget af min familie.
Tante + mand.
Fætter + hans kone
Fætter + hans søn.

Så hyggeligt. 
Fyldt med nærvær og mega lærerigt er det altid, at være sammen med dem.
Vi kommer altid rundt om mange ting i samtale, hvilket jeg nyder helt vildt.

Efter frokost, var jeg en vend ude i deres have og se lige hvad de havde.



Et træ med masser af mistelten på.
Så fint, men jeg blev altså ikke kysset, selvom jeg stillede mig lige under dem alle sammen :))



Min kære tante, er ikke helt ny mere, men stadig meget aktiv.
Hun tager bla ud og spinner til forskellige arrangementer, hvilket hun er multi skrap til.

For nogle år siden gjorde hun et ihærdigt forsøg på at lære mig det,
men det lykkedes ikke just. Derfor vil vi gøre endnu et forsøg hen over vinteren
og jeg er hende så taknemlig for at tage sig den tid til mig.

Tillidserklæringen ligger i denne stak mapper og foldere.


En lille del af alle hendes vegatariske retter, som jeg har fået med hjem til gennemgang
og evt til deling med andre ude i blogland, når tiden er til lidt *skriw*

Hun er rigtig god til madlavning og  har lavet  meget  vegatarisk mad op gennem årene
og i en del år underviste hun også i det.

Hvordan gør jeg det bedst ?

Tænker på, at det måske ville være bedst, hvis de blev lagt ind som pdf filer, men
her har jeg brug for hjælp, da jeg ikke lige kan se hvordan det gøre.
( Læs = aner ikke hvordan det gøres )

Hvis det kan lade sig gøre på bloggen her, vil jeg blive rigtig glad, hvis nogen
evt ville skære det ud i pap for mig.....
eller har andre forslag til, hvordan jeg evt kan gøre det.

Hav en skøn solskins eftermiddag og hygsom søndag aften.

fredag den 9. november 2012

Pink morgenstart og sidste indlæg om sygdom.

Et lille indlæg fra Mosefundet her om en pink start på dagen og
et sidste indlæg om sygdom.

Jeg holder stadig den sunde linie, selvom næsten alt går ned af bakke,
da jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvordan det ville se ud, hvis jeg ikke gjorde det.

Dagen er begyndt med denne hjemmekomponerede :

Pink morgenstarter :



2 dl skummetmælk
2 cm frisk ingefær
1 lille rødbede
1 stort blad fennikel
6 frosne jordbær
1 spsk havreklid
2 spsk skyr.

Det hele får en tur i blenderen og er klar til indtagelse.
Vældig mættende og fyldt med gode vitaminer + fibre.
Smager dejligt, synes jeg da selv :))

Neurologen fandt ikke noget, som kunne tyde på nervebetændelse,
men han tror de gener jeg oplever, stammer fra noget, som foregår i min rygrad,
så jeg er nu henvist til en MR scanning. Hvornår det sker, er ikke godt at vide,
men for mit vedkommende, måtte det godt være igår, da mine gener tager til.

Det gør også, at jeg nu har svært ved at lave håndarbejde over
en længere periode.

Synes det er lige rigeligt med tab for tiden, af de ting og gøremål jeg holder af,
som giver mig de, for mig, så nødvendige glædesbobler, 
men
jeg kan enten vælge at synke helt hen i selvmedlidenhed, eller få det bedste ud af tingene
og for mig er det ikke et svært valg.
Jeg vælger at få det bedste ud af situationen, høste glædesbobler der trods alt er
og glæde mig over det jeg får gjort, istedet for at ærgre mig over det jeg ikke får gjort.

Der hækles stadig bedstemorfirkanter i flere forskellige former,
men dem kan jeg ikke vise frem, da de projekter er hemmeligheder :)

Rigtig god weekend 
og tusind tak for jeres kommentarer.
De betyder virkelig meget for mig og luner helt ud i de tæer,
som jeg ikke længere kan mærke *S*




mandag den 5. november 2012

Kan man det ?


Altså ændre så meget på sin kost, at noget medicin kan slippes ?

Og vil det lykkes at blive det helt kvit er næste spørgsmål / udfordring til mig selv.


JA, åbenbart,  * danser-glad-ikon * ,for jeg kan nu smide en pæn portion af mit blodtrykssænkende medicin ud =
aflevere det på apoteket og det samme gælder min kolesterolsænkende medicin.
Kolesteroltallet er gået fra 8 ned til 3.5

På så kort tid.... 
Siden 16 sept......er det lykkedes mig at ændre på en masse og det er jeg pænt glad for,
da jeg er modstander af tage piller, men nødvendigheden af det måtte jeg bøje mig for i en periode.

Imorgen går turen til neurologen.
Om han kan give mig svar på alt de mystiske og temmelig frustrende ting,
min krop byder mig på, vil tiden vise...
eller ligger svaret i et stort D vitamin mangel, som lige er blevet konstateret via en blodprøve.
( Mangel på sol var lægens svar på dette underskud.)

UHA hvor jeg håber det er så enkelt.....At genvinde mine kræfter, energi
og frihed til at bevæge mig ud på lange ture igen, vil betyde ALT for mig.
Der skal bestemt købes D vitaminer ind...IDAG.

De slidgigte led er mega glade, for vægttabet er nu oppe på 9 kilo og jeg mangler blot 2 kg
mere, for at have nået mit mål. Taljemålet er mindsket med 14 cm og hoftemålet med 10 cm.
Hvor er det bare skønt, at kunne hoppe i nogle gamle cowboybukser igen,
uden de strammer.

søndag den 4. november 2012

Lidt strik og hæklerier

Det er uhyggelig lidt jeg får lavet af kreative sysler for tiden,
men en smule bliver det dog til.

Har lavet mig et par enkle  pulsvarmere i ren uld. ( Grønhøj garn )
2 ret 2 vrang på pind nr 4. 12 masker på hver pind... så de var hurtigt lavet.

Mørkeblå og et halsrør er undervejs, så det bliver et sæt til brug, når det bliver meget koldt.

Lidt hækleri er det også blevet til.

Havde 7 forskellige farver i 2. sorterings bomuldsgarn, som er købt ind for lang tid siden.
Min tanke var at lave mig en taske, men om det færdige resultat bliver det, har jeg endnu ikke besluttet
eller bedstemorsfirkanterne skal bruges til et lille tæppe.

7 farver = 12 kombinationer har jeg lavet




Firkanterne er lavet på samme måde, som der vises på en instruktionsvideo på Drops
da jeg ikke var tilfreds med de første jeg lavede, fandt jeg hjælp der.

Om firkanterne skal sys eller hækles sammen, finder jeg ud af, når den tid kommer.

Rigtig god søndag 

Morgenvitaminer

I forbindelse med min kostændring, gøres der til stadighed forsøg på at skabe så stor variation i kosten, som muligt med det jeg nu engang har i køleskabet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg eeeeelllllsker rødbeder.
Især de biodynamisk dyrkede ude fra min fætter.

De er blevet brugt på mange måder og sidste tiltag er en vitaminbombe i form af en :

Grøntsags smoothie :



2 dl økologisk gulerods juice
1 lille rødbede. 
5-6 cm brokoli stængel . ( Intet smides ud i mit hus :)
2 cm frisk ingefær
2-3 store spsk frossen blåbær
1 tsk hyldeblomst-sirup ( kan nemt erstattes med honning )
1 tsk citron eller lime saft
2 spsk skyr

Grøntsager skrælles og snittes i pæne små stykker
og det hele puttes i en kraftig blender, som kan klare de rå grøntsager
og den er lige til at drikke, som en god morgenstarter.
Prøv det.... Det smager skønt, synes jeg.

De mål giver 2 store glas eller ca 4 dl.