søndag den 8. januar 2012

Endnu et forsøg er gjort + lidt stof

Jeg øver og øver stadig på at blive dus med mønstre, stoffer og ikke mindst min symaskine.

MEN... jeg har det nu også med at gøre tingene mere besværligt for mig selv nogen gange,
end det er nødvendigt.

Trøjen til dette sæt, skulle ikke have for i hætten, men det ville jeg nu prøve.
Gud hvor det drillede og trods en del opsprætninger,
måtte jeg gå på kompromi nogen steder og efterlade nogen *fejl 40*

Igen beklager jeg farvekvaliteten...
Isolien sættet er syet i er nærmest lys gammelrosa.

Str 68 er det lavet i.


Her var blusen tæt på at ryge i skraldespanden, men fik en chance mere

Trensen blev en tand for stor, men min tålmodighed var opbrugt.



I byen har vi en lille bitte garnforretning, som kun har åben få timer om lørdagen.
Ham skulle jeg ned til, da jeg kan få 3 ruller sytråd for 25 kr., men så faldt disse stoffer
sørme lige ned i armene på mig.
Den ternede er isoli med lycra og den anden er velour.
Begge to mega lækre kvalitet. Aner ikke om nogen evt kan bruge børnebukser i det,
men det er så vildt billigt, at jeg ikke vil tabe noget videre på det.

Måtte dog også en smut udenfor byen. Manglede symaskinenåle til strækstoffer.
Der måtte jeg jo bare ind og kigge i hans resteafdeling og fandt disse tre.
Lad jer ikke snye af prisen... Alle rester er sat ned til det halve, 
så nu har jeg vist mere end rigeligt stof at øve mig med og i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Mange tak for din kommentar og
interesse for mine små tullerier.
Bliver så glad i låget, når nogen smider
en kommentar.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.